BRYG.io ApS
Østergade 31, 1
8000, Aarhus C
CVR: 41958634
[email protected]
BRYG.io udbyder en internet-baseret tjeneste (hosted webshop) rettet mod virksomheder. Med tjenesten kan virksomheder administrere en webshop, hvor de kan handle med egne (slut)kunder. Tjenesten betegnes herefter som webshoppen.
Køberen af BRYG tjenesten (webshoppen) betegnes herefter som kunden.
Disse handelsbetingelser omhandler forholdet mellem BRYG og BRYG's kunder.
Det er kundernes eget ansvar at oplyse om handelsbetingelser overfor deres egne kunder i webshoppen.
BRYG har ret til at ændre, tilføje og fjerne muligheder og elementer fra BRYG platformen, hvis det bedømmes at forbedre løsningen. Det betyder for eksempel at funktioner kan blive tilføjet, ændret eller fjernet, eller designet på din webshop kan ændres/tilpasses løbende.
Det er gratis at oprette en webshop på BRYG platformen, og der alle standard funktioner er tilgængelige.
Der er betalings udvidelser i den indbyggede app store, som vil kræver en månedlig betalings som hæves automatisk.
Aktiveres kortbetaling igennem Stripe, vil der automatisk blive lagt et platform gebyr på transaktionen på 2%. Dette gebyr hæves automatisk når betalingen sker.
Som led i BRYG's levering af Løsningen, foretager BRYG behandling af eventuelle persondata, som kunden overlader til BRYG. Betingelserne for denne behandling reguleres af en databehandleraftale, der indgås mellem Parterne.
BRYG er forpligtet til at træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at kundens oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab.
Parterne forpligter sig til at behandle al information omhandlende hinandens forhold, fortroligt. Derudover forpligter Parterne sig til ikke at videregive sådan fortrolig information til tredjemand uden forudgående skriftlig tilladelse hertil fra den modstående Part og kun at anvende fortrolig information til det formål, der er beskrevet i aftalen.
Som fortrolig information anses enhver information om Parternes virksomhed, herunder Parternes samarbejdspartnere, eller forretningsforhold, som Parterne har opnået kendskab til igennem deres samhandel, med undtagelse af oplysninger der er offentliggjort af Parterne.
Parterne er berettiget til at videregive oplysninger til myndighederne om den modstående Part, til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser. Den modstående Part er forpligtet til at udlevere de fortrolige oplysninger i et så begrænset omfang som muligt, dog uden på nogen måde at omgå myndighedernes krav
Fortrolige informationer, som er overgivet til kunden forud for tidspunktet for tiltrædelse af disse forretningsbetingelser, er omfattet af fortrolighedsforpligtelsen, som ligeledes vil gælde efter ophør af Parternes indbyrdes aftaleforhold.
Ingen af Parterne skal i henhold til aftalen anses for ansvarlig overfor den modstående Part, for så vidt angår forhold, der ligger udenfor Partens kontrol, og som Parten ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet.
Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal arbejdsdage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for BRYG udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende.
Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftligt meddelelse herom til den anden Part senest 5 arbejdsdage efter, at force majeure situationen er indtrådt.
Den Part, der ikke er ramt af force majeure, er berettiget til at annullere aftalen, såfremt den aftalte overtagelsesdag overskrides med 60 arbejdsdage som følge af force majeure. En sådan annullering pålægger begge Parter at tilbagelevere hvad de har modtaget fra den anden Part snarest muligt, og der består derefter ingen yderligere krav mellem Parterne.
Tilfælde af force majeure kan være lynnedslag, oversvømmelser, naturkatastrofer, manglende eller forsinket myndighedsgodkendelse, regeringsindgreb, krigshandling, ildebrand, væbnet konflikt, terrorisme, oprør, arbejdsnedlæggelse, strejke og lockout, herunder også strejke og lockout blandt BRYG's egne medarbejdere og eventuelle underleverandører.
Alle immaterielle rettigheder til Løsningen, såsom ophavsrettigheder og varemærkerettigheder, samt rettigheder efter markedsføringsloven tilhører BRYG. Kunden erhverver ingen ejendomsret over Løsningen.
Nærværende Forretningsbetingelser skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret.
Parterne forpligter sig til gennem forhandling at forsøge at finde en mindelig løsning på konflikter og bestræbe sig på at gøre det på en sådan måde, at Parternes anden produktion og andre ydelser ikke berøres heraf.
I mangel af mindelig løsning efter forhandling, skal sagen afgøres endeligt og bindende ved voldgift efter reglerne for Det Danske Voldgiftsinstitut eller ved en dansk retsinstans efter BRYG's valg.
Hvis kunden ønsker at indgive en klage til BRYG, kan dette ske ved at sende en mail til [email protected]